fredag den 27. maj 2011

strikketaske til salg...

Da jeg sidste år købte en ny dejlig strikketaske - der er større og lilla - har jeg en til overs. Jeg troede at jeg da ville bruge begge, men nej, flyttede ind i den nye og så var den gamle forladt og til overs.

Den er let slidt, men kan sagtens bruges til flere strikketøj...

Den er fra Jordana Paige "Knitters Satchel", cappochinofarvet.

I
Indeni er der holder til pinde, rundpinde og fast bund, så den står fint!

Der er en lille pung med som kan indeholde hæklenåle, en lille fiskars-saks, strikkemærker osv. Den kan knappes af!


Da den har passet på mine strikketøj igennem 3 år er der små slidskader... Som her ved folden, hvor den krakelerer lidt... Det her er de største skader!

Er du interesseret i denne taske kan den blive din for 200 kr plus porto!



onsdag den 11. maj 2011

Udendørs entré

I dag blev det også til et ryk i haven – tilmed mens jeg var på arbejde!

Vi havde maskinstationen til at komme og grave ud til sandbed til den store terasse foran huset.

Huset er stuehus til en kvæggård, men har desværre ikke megen charme som landbohus… Vi prøver at lave haven så den både passer til huset, men så den især gør det hyggeligt! Desuden overvejer jeg at male udhænget hvidt…

I morges inden jeg kørte på arbejde så det sådan her ud… (alt “pynten” er stadig levn fra “fortiden”).

IMG_2587

Set fra parkeringsarealet ind i den udendørs entré. 

IMG_2588

Langs hæk og hus…

 IMG_2589

Foran huset…

Og i eftermiddags da jeg kom hjem så det sådan her ud… Ikke den store ændring her – der var bare målt ud til bedene… der kommer 2 bede til højre – et på hver side af døren til den gamle kostald, hvor goldkøerne går i dag – og hvor vi først har en lille gang og bryggers med vaskerum. Bedene skal være der hvor den grønne slange ligger dobbelt og der, hvor cyklerne står. Garagen skal pilles ned og der skal være en sti om til haven bagved huset. Der skal nok noget hegn op, da vinden ellers vil få god fart på ind i mellem stald og hus.

Der hvor Nora – hunden – står skal der være fliser.

Helena står på flisearealet ved pinden til et af bedene. Det var tegnet ind som et lige bed langs hækken, men lavede det til en vinkel – nu synes jeg dog det er temmlig stort, så måske jeg skal ændre det igen???

Her er fin formiddagssol og tidlig eftermiddagssol.

IMG_2596

Foran huset til aften… Det er nordsiden af huset, men her er morgensol og aftensol…

Her ses beddet som egentlig ikke skulle vinkle ind mod døren, men bare være på langs med hækken. Det bliver alligevel pænt stort…

IMG_2598IMG_2597

Hele stykket langs huset skal være fliser med 2 bede langs hus og 1 ud mod den kommende græsplæne. Desværre kommer der lige 2 brønde i midten… Vi kendte kun til den ene…. Øv.

Vi får vist rigeligt vind de næste år. Vi bor kun 5-10 km fra diget ved vadehavet, så pænt meget vind…

Jeg tror vi laver beddet op af huset hvidt, det store rosa og så de to små ved stalden i lilla, blå og hvide farver…

MEGA projekt – glæder mig til der kommer fliser på – så har vi måske lidt mindre sand i haven… Og så kan jeg plante beddene til!

tirsdag den 10. maj 2011

Kage til min bonusdatters konfirmation

Min store bonusdatter blev konfirmeret sidste søndag - en dejlig dag - forholdet mellem mig og hendes mor har været ret anstrengt, men det gik BARE SÅ FINT - og jeg er SÅ glad for det.

Først den smukke konfirmand da hun ankom til festen i fin bil!


Jeg havde lovet Louise at lave kage til kaffen - det blev denne megakage - 30 i diameter og 16 cm høj!
Mit fotoprogram driller i øvrigt ret så meget, derfor kan jeg ikke rotere billedet... Hver gang jeg åbner bruger den så meget hukommelse på at åbne alle billeder, så computer går i sort!


Så den stolte far med konfirmanden :-)


Temaet var grønt og sort...

tirsdag den 3. maj 2011

Hjemmesyet sæt til Helena

Da Filippa var lille abonnerede jeg mig på Ingelise – jeg købte stof til det sødeste sæt til Filippa, men syede det aldrig.. Nu har jeg fået syet lidt mere og valgte at sy det til Helena.

Da min ældste bonusdatter skulle konfirmeres i søndags blev det anledningen.

Det er syet i hør med folieprint og prikket bomuld – meget tyndt og glat – nærmest merciseret.

21042011264 21042011267

 21042011268

Tja, så kan Helena jo også vise hvilken lille gavtyv hun er… Hun var totalt i hopla da jeg ville fotografere tøjet.

Senere kom der også små perler på satinbåndet. Sjovt sæt at sy – rigtig mange detaljer.

Er hun ikke bare skøn?!

mandag den 2. maj 2011

Strømpestrikning…

Jeg har købt bogen “Favorite Socks – 25 timeless designs from INTERWEAVE “ – fik strikket denne strømpe i februar… Her fremvises den af Benedicte’s lækre ben og Monsiur Moose på sidste strikkeweekend…

IMG_2342

Strømpen er strikket i electric lilla arwetta i et simpelt hulmønster – nu skal den anden så bare strikkes :-) lige nu er det dog haven, der trækker…

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...