torsdag den 11. marts 2010

Alpakkakjole til Filippa

Så blev endnu et projekt færdigt – det er denne vinterkjole i det bløde, skønne alpakka. Til trods for det simple hulmønster gav det lidt problemer at få hullerne lige over hinanden…

IMG_1010

Kjolen skulle være lysegrå – synes jeg – så kunne man tilsætte farve via strømpebukser og bluser. Filippa synes dog det var lidt kedeligt med grå, min søde garn-pusher Maren foreslog et par pinde lyserød i kanterne.

 

 

Den kan maskinvaskes, hvilket er dejligt… Det er alpakkaen fra Sandnes garn, der kan det. Kjolen er strikket med rundpind, så det første stykke er bare afsted det gå – og var min underholdning da vi i efteråret kørte til Holland og besøge min forlovedes familie. Derefter lå kjolen stille til i forrige uge!

 

IMG_1012

Knapperne købte jeg på strikkefestival på fanø i september – de er fra Du Store Alpakka – men købt hos nogle nordjyder :-)

Små bitte malede blomster – synes de var fine til den grå og lyserøde kjole!

 

 

 

 

Jeg synes så det ville være lidt sødt at hele opslagskanten var lyserød, var spændt på at se om det ville ses i gennem, men heldigvis ikke – det ses bare når hun sidder eller noget.

IMG_1014

Specifikationer
Opskrift: Spencerkjole fra Sandnes alpakka 0-4 år model 11 (0808 baby/småbarn) 
Materialer: Sandnes mni alpakka 50 g = 150 m) 
Farve: Lysegrå og lyserød 
Købt hos: Ribe broderi og garn
Pinde: 3 og 2½ (skulle nok have strikket mønsterdelen på 2½, den blev lidt løsere) 
Str: 3 år – men længde som 4+ Lagde 10 cm til 
Ny teknik: Oplægningskant og den kant hvor kjolen lukkes med slids og overlap.. 
Bemærkninger: Allerede et hit – har været på 2 dage og holder til børnehave. Hun ELSKER den – og jeg kan lide den.. stor nok til brug næste år.

søndag den 7. marts 2010

Louises SMS-handsker

 

Så har jeg endelig fået strikket Louises handsker færdige – og hæftet alle enderne – sidste gang jeg strikker fingrene stribede!!! 34 ender pr. handske…

IMG_1007 Louise er mit ældste bonusbarn på 12 og hun havde ønsket sig blå stribede sms-handsker/fingerløse handsker til jul (ønsket kom så omkring 20. november) – hun fik dem så i dag :-) godt det har været for koldt til fingerløse handsker i mellemtiden!

Handskerne er strikket i arwetta som jo er super dejligt at strikke i – har 5 friske farver liggende i garnlageret som passer til Filippas jakke – uh, handsker eller strømper eller…

IMG_1009

Jeg læste den anden dag om 2 meget interessante damer hos Strikkeheksen – jeg har fået besøg af Frk. Selvdisciplin og får gjort lidt projekter færdige – ind Frk. Skabertrang for lov at gå i gang med de 4-5 projekter, der ligger og lokker!!!

Specifikationer
Opskrift: Handsker fra Kreativ Strik nr. 4
Materialer: Arwetta 
Farve: Mørk blå, turkis og mellemblå
Købt hos: Tante Hanne 
Pinde: 2½
Str: 12 år + (slog 4 masker mere op fra start og fordelte dem ud i fingrene) 
Ny teknik: har ikke strikket fingerhandsker før
Bemærkninger: Nemme at strikke – men træls med de mange ender at hæfte.

lørdag den 6. marts 2010

Savlesmæk og suttekæde de luxe

Så fik jeg hæklet savlesmæk og suttekæde i rosa og guld til den lille skoldkop :-)

Skal jo være lidt trendy… Opskriften er fra Glaphuset :-) Tak for lån.

IMG_1003 

IMG_1006
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...