fredag den 31. december 2010

Godt nytår…

Alle I blogland ønskes et godt nytår! 
IMG_2152
Vi har kransekagen på plads – og ja man kan godt se at fotografen har snydt og drejet kransekagen så den syner mest lige – men ak – skyggen afslører det hele :-)
Jeg elsker kransekage, men altså kun RIGTIG kransekage – ikke det der supermarkedssukkermasse.. Og bagerens er jo ikke til at betale! Og det er så hyggeligt at lave selv. Jeg bruger en gammel opskrift:
100 g mandler, 200 g sukker, 2 æggehvider og 500 g god marcipan.
Sukker og mandler blendes fint og æggehviderne blendes med. æltes med marcipan. Lægges koldt i nogle timer – rulles ud til lange stænger 350-400 g til 90 cm stænger – formes, de to mindste er 7,5 cm og så stiger det med 2,5 cm per omgang! Bages v. 190 grader i ca. 10-14 min.
Vi har inviteret venner og bekendte forbi til eftermiddagskaffe – så derfor 2,70 m kransekage plus lidt konfekt, slik, chips, kaffe og champagne! Så er der lidt for alle :-)
Iaften står den på hygge med vores 4 piger – så vi skal have hj. lavet sushi,  fondue og hj. lavet is.
Vi har haft et begivenhedsrigt år med bryllup, sætte hus i stand, flytning og her til sidst en stor børnehavepige, der lige pludselig begyndte i skole! Mere om det i et senere indlæg!
GODT NYTÅR!

onsdag den 29. december 2010

Julegave til den dejligste dagplejemor!

Hvad skal trunten give til sin dagplejemor – selvfølgelig en brødpose – da de ofte bager boller og er en stor familie. Den blev selvfølgelig først syet juleaftensdag – siddende ved siden af juletræet! Det er så hyggeligt at lave personlige gaver – der er jo simpelthen tid til rigtig at sidde og tænke på vedkommende! Posen er lavet delvis efter vejledning hos Fru Meldgård – tak for det :-)

IMG_2123 

IMG_2125

Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at denne bollepose – som den er blevet døbt i dagplejefamilien – skal blive brugt!  Kan godt lide stoffet og tror der bliver lavet dækkeservietter af resten af stoffet!

 IMG_2131

Og til sidst et billede af juletræet med sin pynt… rød, hvid og sølv – kan ikke forliges med røde lys… Min datter synes der var alt for lidt pynt på, men det var hvad der passede ind i farverne.

tirsdag den 28. december 2010

Uglekjole og super lækre børnetøjs bøger

Så fik jeg strikket Helenas uglekjole – og det på bare 5 uger! Jeg startede første søndag i advent og blev færdig 1. juledag – skulle have være færdig den 24. men manglede at lukke halvdelen af kanten af og hæfte ender da gæsterne kom! Så måtte hun i en anden kjole :-)

IMG_2133 

Uglekjolen er fra Design Club og er strikket i Duo silke og merino fra samme firma. Både garn og opskrift er købt hos Sommerfuglen da vi var på sommerferie i ´09. Den rigtige farve er på billedet med båndet – som først kom på i dag!

 IMG_2150

Uglerne – som jeg ikke synes skal have øjne – kan godt lide det diskrete! men ingen kan se at det er ugler! Det må de så om – jeg kan se det :-)

IMG_2143

Fra ryggen med fin halvrund knap fra Marens Ribe Broderi og garn,  som er “min” lokale garnpusher i Ribe – virkelig et besøg værd – tror hun har alt til strik, broderi, hækling, patchwork, knipling, orkis og sikkert en masse mere. Hun er virkelig god til at hjælpe uanset hvad man vil spørge om – er der noget jeg har manglet – så vupti, så er det bestilt hjem! KnitPro, Clover strikkemarkører og hvad ved jeg…

IMG_2144

Jeg købte i hvert fald også disse bøger hos Maren i dag – så kan det være jeg kan få lavet lidt mere tøj til pigerne!

 IMG_2147 

Glæder mig til at få mit syhjørne op at køre – men først skal vi have lavet 1. salen så vi kan rykke soveværelset derop – og så har jeg “mit” hjørne – en tur i IKEA og lidt søm og skruer – så skal der indrettes – kan næsten se det for mig :-) Går i gang med 1. salen sidst i januar – håber vi kan rykke op i soveværelset til marts!

Kan netop se at Glaphuset også har den ene af bøgerne – der fås i øvrigt snitmønstre til 8-11 år til samme modeller som i 4-7 år! Hun har lavet nogle søde pludderbukser!

søndag den 19. december 2010

Frida og Frej på tur!

Frida:

IMG_2087

Frej:

IMG_2091

Idag gik vi en tur ud i majsmarken med alpakkaerne. De nød vist den dejlige sol og friske luft! De kan være temmelig stædige, men ellers er de søde at gå med! De er tydeligvis vant til bilerne! MEN bilisterne er ikke vant til alpakkaer! Nøj, hvor de kiggede! Jeg fik taget lidt billeder, men da jeg har fået ny tlf kunne jeg ikke finde ud af at sende dem til Frida’s Trine – træls!

torsdag den 16. december 2010

Vores bryllupsgave… og Frida

Må vi præsentere Frej og Frida – Frej med numsen til :-) Frej har vi fået i gave af Benedicte, Maria & Claus, Mette og Trine & Jonas.
De er bare SÅÅÅÅ bløde! De er kommet hjem og er nu ikke helt egnet til fotografering da de har ligget i savspåner i traileren – og kan hilse og sige de sidder godt fast i ulden!
Jeg har lige været ude og strigle Frej en lille smule – de er lidt utrygge ved os, men regner med at vi i morgen kan gå en lille tur med dem og vi langsomt kan lære hinanden at kende!
På billedet står Filippa og Peter (sælger) og jeg og kigger på dem i den boks, de har boet i indtil i dag. Nu går de i en boks sammen med vores pony ved siden af køerne, som synes de er vanvittig interessante!
Prøv at tænk en lækker farve – forestil Jer at sidde og strikke i egen alpakka! (ja ja, der går lige 2 år eller noget).
IMG_2072

tirsdag den 7. december 2010

Chokoladepapir

Kender du denne chokolade? Jeg har tænkt at jeg vil flette en taske af ovenstående lyserøde papir.... MEN da vi slet ikke har godt af alt det chokolade, så vil jeg høre om nogle af Jer søde bloggere her i julen vil tænke på mig hvis I spiser ovenstående chokolade... Jeg vil blive MEGET glad for at få papiret - ja, kun papiret - ikke chokolade!

søndag den 5. december 2010

Tur i sneen

I går formiddag var vejret virkelig dejligt – og ikke mindst var det blevet tø, så sneen kunne bruges til noget! Alt efter hvem man er…

Projektet gik ud på at bygge snemand, vores første forsøg – af en eller anden grund blev der ikke bygget sidste år, så det var mandens og pigernes første forsøg! Helena var ikke meget for sneen i går, men løsnede da lidt op undervejs.

IMG_2025 IMG_2027 IMG_2029 IMG_2030 IMG_2035 IMG_2037 IMG_2041 IMG_2043 IMG_2046

En sølle snemand som i nattens mulm og mørke har mistet øjne og næse – i dag fik den dog lidt mere tøj på…

mandag den 29. november 2010

Umulius

Tja, det kan godt være sidste indlæg var gammlet materiale, men dette slår det med længder! Jeg lavede denne umulius da jeg var 15 år gammel – og det er LANG tid siden :-/

IMG_1998

Jeg husker tydeligt at mine forældre fik besøg af nogle venner, hvor hun lavede rigtig meget patchwork – vi skulle altid besøge en butik i kbh, hvor hun kiggede stof – jeg synes bare det var hyggeligt.

Hun havde opskriften på en “umulius” med – jeg kiggede på den – ingen billeder – kun tekst og lidt tegninger! og forstod INGENTING. Det var selvfølgelig lørdag eftermiddag.

Jeg fik lov til at skære min gamle skumgummimadras i stykker – min far måtte dog have gang i båndsaven. Stoffet lå i min mors gemmer og så måtte jeg jo i gang for at se hvad det var opskriften var for en dims!

 IMG_1999 Jeg nænnede aldrig at give den væk – og nu har begge mine piger haft glæde af den!

Det sjove er jo at jeg i år kunne se i Fredericia at det var et kæmpe hit – der blev solgt mange forskellige umulius-kits… Tænk jeg var med i starten for en gangs skyld!

IMG_2000

onsdag den 24. november 2010

Gammelt strik…

Hvad laver man når man ikke kan sove til trods for mega søvnunderskud? Man blogger da ting, der aldrig kom på bloggen da de var nye…

Blusen er er strikket til min lille næsten-niece :-) Hun fik den til sin barnedåb – den er strikket i tynd alpakka fra Isager Garn – opskriften er også derfra.

260420101403 

En detalje – de skønne knapper giver lidt ekstra…

260420101405 

Det skønne mønster for oven – meget hyggelig at strikke :-)

260420101406

Dåbsbarnet fik også denne hæklede sag til at holde styr på sutten…

260420101410

Specifikationer
Opskrift:  Fra isager – pt er navnet glemt og opskriften lånt ud
Materialer: Isager 2 – 50% alpakka og 50% uld 
Farve: sødsuppefarvet
Købt hos: Uldstedet - nogle sure damer
Pinde: 2,5 – tror jeg nok
Str: ½ år
Ny teknik: Ingen

lørdag den 20. november 2010

Lænestol

For 5 år siden arvede jeg en lænestol af min mors skønne faster. Det var den stol hun altid sad i når hun hæklede, så fjernsyn og når man var på besøg. Den var derfor temmelig slidt – og så var den måske hellere ikke lige til en plads i mit hjem – som den så ud dengang – Hvad synes I? Tror man skal lede længe efter sådan noget stof…

lænestol01 

Jeg tilmeldte mig et dobbelt weekend kursus i møbelpolstring – og så skulle den da nok se godt ud! Troede jeg – men jeg blev klogere… Jeg måtte helt ind til fjedrende og snørre dem ned…

lænestol08 

Et spændende men utroligt hårdt arbejde…

lænestol12

Sædet blev bygget op og syet…

 DSCN2213

Der kom et tykt hvidt lag skum på sædet og så var de to weekender altså gået. Der gik 4 år, hvor den blev brugt med en hvid fleeceplaid henover – god stol, men ikke køn.

I efteråret fik jeg så meldt mig til aftenkursus i møbelpolstring her i Ribe – hyggeligt! og jeg er kommet lidt videre – den første aften skulle jeg til stoffet – det havde jeg glædet mig længe til!

 IMG_1988 

Der skulle sys bånd på…

IMG_1991 

IMG_1994 

Så røg resten af det gamle stof, og der kom noget tyndt vat ud over.

IMG_2002

Sidste gang fik jeg så sat stof på hele indersiden – nu mangler jeg “bare” ydersiden og så lige bånd og knapper! Der er kun 1 gang tilbage inden jul, så forsætter på et hold til efter jul. Jeg er jo også faldet for noget stof, til den sofa jeg har stående (en londonsofa), så mon ikke jeg går i gang med den og så må fortsætte næste år også… :-)

Stoffet er sort i sort, men svært lige at fotografere indenfor…

 IMG_2004

fredag den 27. august 2010

Vores egen bryllupskage


Kagen her lavede jeg til vores bryllup i lørdags..


Den består af valnøddebunde fra Det Søde Liv på DR.

Vanilliemousse med hakket chokolade og Jordbær/rabarbermousse. Rigtig lækker kombination.


Kagen var selvfølgelig valgt som det første og så blev resten afstemt efter kagen - man er vel kagenørd - så invitationer, buket, pynt osv. var i brun, lyserød og creme.


søndag den 22. august 2010

Bryllupsdag


Den sidste lange tid er gået med planlægningen af i går...


Og vi havde en fantastisk dag....


onsdag den 5. maj 2010

Helena 1 år

Den 29. april blev Helena 1 år – skønne lille unge :-) Hun synes det var skønt med gaver – især papir og sløjfer, men da også denne fine xylofon.

 

IMG_1276 

Selvfølgelig skulle barnet holde fødselsdag med alt hvad der hører til. Da vi skulle til konfirmation på sjælland dagen inden blev det bare en mudcake med pynt – barnet kan godt lide Peter Plys så ham på en lyserød kage og så var det det! Boller og pølsehorn i fryseren klar til at lune og så hj. lavet is til kagen.

IMG_1281 IMG_1283

Dog vågnede moderen om søndagen og tænkte – vi skal da have rigtig lagkage også – op og bage bunde og så ellers overlade resten til gudmor Trine – jeg bestemte dog fyld og udseende.

Jordbær i flødeskum og så glasur, flødeskum og jordbær.

 IMG_1284

Helena skulle da lige lave lidt drama når hun nu blev 1 år… Onsdag havde hun lidt feber – moderen tænkte på tænder – senere havde hun 39,5 og vi tog ud og handle ind til fødselsdagene… Da vi kom hjem stod faderen og snakkede med naboen i indkørslen, jeg tog pigerne ud af bilen og havde Helena på armen. På et tidspunkt kiggede hun bagover – på en fugl troede jeg – men hun blev ved… Prøvede at få hende til at lade være, men hun var ikke rigtig til at komme i kontakt med. Vi gik ind og ville ringe til vagtlægen, men kunne godt se noget var helt galt, så vi ringede 112. De sendte en ambulance og vi gik ud til vejen for at være klar, fik ringet til naboen om de ville hente Filippa. Da begyndte Helena at kaste op og krampe, så jeg ringede igen 112 og bad dem om at skynde sig og fortalte hvad der skete. Vi skulle gå ind og tage alt tøjet af hendeog køle hende ned med våde klude – da hun lå der på gulvtæppet holdt hun op med at trække vejret – på det tidspunkt troede vi hun var død og jeg panikkede. Jeg fik at vide at ambulancen var under 1 minut fra os og da de kom trak hun igen vejret. Hun fik ilt og kom ud i ambulancen – paramedicineren kom og hoppede også ind i ambulancen. Kørte så mod esbjerg og mødtes med akutlægen på vejen – læge og paramediciner skiftede og så fortsatte vi mod esbjerg sygehus. Lidt efter kom hun til sig selv. Vi kom på børneafdelingen og endte med at blive til næste dag. Det var et anfald af feberkramper. Årsagen til feberen blev ikke fundet, men hun har det godt…

Vi blev rystet, men det er heldigvis ufarligt at have feberkramper. Der er risiko for at hun får det igen, men vi håber hun ikke gør! Nu er vi da lidt forberedte…

torsdag den 1. april 2010

Filippas 5 års fødselsdagskage

Så har vi holdt børnehavefødselsdag herhjemme igen :-) Fili blev 5 år i søndags og i dag var pigerne fra rød stue til bamsefest…

Derfor var det jo nemt at vælge kage – jeg kom dog lidt i tidsnød og alt på kagen (altså ikke selve kagen) er lavet i formiddag fra 9-12 – inkl en lillesøster som ikke ville sove formiddagslur og et smut i brugsen.IMG_1154

IMG_1152  IMG_1153

Pigerne kom næsten op og slås om, hvem der skulle have hvilken pynt… De var 11 piger, så der var ikke en bamse til hver…

Lagkagebunde med rutebilsskum – de spiste nu ikke så meget…

 

Og så lige et billede af fødselsdagsbarnet :-) da hun får sunget fødselsdagssang :-)

IMG_1160

torsdag den 11. marts 2010

Alpakkakjole til Filippa

Så blev endnu et projekt færdigt – det er denne vinterkjole i det bløde, skønne alpakka. Til trods for det simple hulmønster gav det lidt problemer at få hullerne lige over hinanden…

IMG_1010

Kjolen skulle være lysegrå – synes jeg – så kunne man tilsætte farve via strømpebukser og bluser. Filippa synes dog det var lidt kedeligt med grå, min søde garn-pusher Maren foreslog et par pinde lyserød i kanterne.

 

 

Den kan maskinvaskes, hvilket er dejligt… Det er alpakkaen fra Sandnes garn, der kan det. Kjolen er strikket med rundpind, så det første stykke er bare afsted det gå – og var min underholdning da vi i efteråret kørte til Holland og besøge min forlovedes familie. Derefter lå kjolen stille til i forrige uge!

 

IMG_1012

Knapperne købte jeg på strikkefestival på fanø i september – de er fra Du Store Alpakka – men købt hos nogle nordjyder :-)

Små bitte malede blomster – synes de var fine til den grå og lyserøde kjole!

 

 

 

 

Jeg synes så det ville være lidt sødt at hele opslagskanten var lyserød, var spændt på at se om det ville ses i gennem, men heldigvis ikke – det ses bare når hun sidder eller noget.

IMG_1014

Specifikationer
Opskrift: Spencerkjole fra Sandnes alpakka 0-4 år model 11 (0808 baby/småbarn) 
Materialer: Sandnes mni alpakka 50 g = 150 m) 
Farve: Lysegrå og lyserød 
Købt hos: Ribe broderi og garn
Pinde: 3 og 2½ (skulle nok have strikket mønsterdelen på 2½, den blev lidt løsere) 
Str: 3 år – men længde som 4+ Lagde 10 cm til 
Ny teknik: Oplægningskant og den kant hvor kjolen lukkes med slids og overlap.. 
Bemærkninger: Allerede et hit – har været på 2 dage og holder til børnehave. Hun ELSKER den – og jeg kan lide den.. stor nok til brug næste år.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...