søndag den 7. marts 2010

Louises SMS-handsker

 

Så har jeg endelig fået strikket Louises handsker færdige – og hæftet alle enderne – sidste gang jeg strikker fingrene stribede!!! 34 ender pr. handske…

IMG_1007 Louise er mit ældste bonusbarn på 12 og hun havde ønsket sig blå stribede sms-handsker/fingerløse handsker til jul (ønsket kom så omkring 20. november) – hun fik dem så i dag :-) godt det har været for koldt til fingerløse handsker i mellemtiden!

Handskerne er strikket i arwetta som jo er super dejligt at strikke i – har 5 friske farver liggende i garnlageret som passer til Filippas jakke – uh, handsker eller strømper eller…

IMG_1009

Jeg læste den anden dag om 2 meget interessante damer hos Strikkeheksen – jeg har fået besøg af Frk. Selvdisciplin og får gjort lidt projekter færdige – ind Frk. Skabertrang for lov at gå i gang med de 4-5 projekter, der ligger og lokker!!!

Specifikationer
Opskrift: Handsker fra Kreativ Strik nr. 4
Materialer: Arwetta 
Farve: Mørk blå, turkis og mellemblå
Købt hos: Tante Hanne 
Pinde: 2½
Str: 12 år + (slog 4 masker mere op fra start og fordelte dem ud i fingrene) 
Ny teknik: har ikke strikket fingerhandsker før
Bemærkninger: Nemme at strikke – men træls med de mange ender at hæfte.

4 kommentarer:

Strikkeheksen sagde ...

Så lækre de er - farverne kan jeg absolut tilslutte mig og de stribede fingre er altså lige prikken over i´et ;-)

Du kan tro, jeg føler med dig - fingrene, åh nej, det bliver aldrig helt dejligt strik, men man er superglad, når man har gjort dem færdige. Det er altså lige en tand sejere end pulsvarmere uden fingre :-)

Og vær nu sød at give plads til frk. Skabertrang, for hun er altså lidt sjovere end frk. Selvdisciplin skulle jeg hilse og sige ;-) Pyh, jeg synes, jeg har det hårdt for øjeblikket :-)

Clemme/Trine sagde ...

Ja hvem pokker har nu lukket de frøkener ind i strikkeklubben, synes kun der er plads til den ene ;)

FrøkenTina sagde ...

@strikkeheks: Ja, de var dejlige at få færdige - om meget mere brugbare end pulsvarmere...
Frk. skabertrang er sjov ja, men hun kan stresse mig lige så meget som Frk. Selvdisciplin gør for tiden. Alle de projekter, der truer med at forvandle sig til UFO'er...

@Clemme: Kender du også Frk. (strik) Selvdisciplin?? ;-)

Unknown sagde ...

Hvilket år er bladet med opskriften fra?

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...