torsdag den 23. juli 2009

Undertrøje/top

Nu har Helena så givet den hele armen som model i anledning af, at jeg har købt nyt kamera:

Digital-IXUS-980-IS-RED-FSL-HOR

Et Canon som afløser for det gamle Nikon – det var mit andet digitale Nikon som gik i stykker (2½ år og 3 år). Nu fandt jeg så dette røde som jeg synes passede til mig og mit behov! Der er væsentlig mindre zoom, men bedre opløsning – så kan jeg vel behandle billederne digitalt, hvis jeg synes de trænger…

Den her lille ribundertrøje med hulmønster strikkede jeg før jeg fødte. Jeg har før strikket den i petroleumsfarvet til storesøster Filippa og den har været et hit – den har faktisk været brugt i 2 år – hvilket er pænt meget når det er små børn. Ribben gør den så elastisk, så det mest er længden og ærmegabets størrelse, der afgør brugstiden :-)

Undertrøjen er hyggelig at strikke – især med hulmønster – jeg lavede den sådan og tænkte ikke mere over det. Da min veninde Clemme så den så hun straks at det var pigemodellen – det må da være ubevidst ønsketænkning – for vi kendte ikke kønnet på forhånd! Det resulterede i at jeg ikke gad lave den færdig – så her mangler faktisk stadig en hæklet kant i halsen. Overvejer at lave den lyserød eller lysegrøn...

Men her er altså modellen – og undertrøjen… :-)

IMG_0011

Specifikationer
Opskrift: Undertrøje fra bogen Sødt og blødt – strik til små prinser og prinsesser
Materialer: Mini Alpakka fra Sandness (55 g)
Farve: Hvid og råhvid
Købt hos: Ribe broderi og garn
Pinde: 2½
Str: 3 mdr
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Meget nemt og hurtigt! Et super hit!

3 kommentarer:

Clemme/Trine sagde ...

Iiiihhh, det er altså den sødeste lille model der findes :) - nåh ja, og undertrøjen er også fin ;)Jeg overvejer at strikke en (i drengeversionen!) til nevøen :)

Strikkeheksen sagde ...

Nåhh, hvor er hun pragtfuld og undertrøjen er naturligvis også fin :-)

Kan huske sådan en rib-model, jeg strikkede til mine drenge, da de var små, de kunne også passe dem i meeeeget lang tid :-)

FrøkenTina sagde ...

Tak skal I have - ja, den er bare så anvendelig.. måske jeg har et billede af Filippa i sin tilsvarende..

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...